Afhørt

00:03 Klokken er otte om morgenen i tirsdags for en uge siden. En 15-årig pige med mørkt, krøllet hår befinder sig i Netto på bytorvet i Hedensted. Hun har iklædt en rød crop hoodie, mørke bukser og pink sko. Efter kort tid forlader hun dagligvarerbutikken. Og så forsvinder hun. Hun er efterlyst i askelige dage, politiet frigiver billeder af hende og alle medier skriver om hende. indtil hun bliver fundet på en lokation i Ungarn. Hvordan endte den østjyske pige i Ungarn? 00:35 Og er der tale om en forbrydelse eller kærlighed på tværs af landegrænser? Det taler vi om i dagens program. Mit navn er Emma Winkel. Velkommen til Afhørt. Christian Kornø, velkommen til dig. 00:50 Tak skal du have. 00:51 Du har jo brugt din weekend i Ungarn. 00:53 Det har jeg. 00:55 Prøv at høre, det ved du jo godt, Christian, men bare lige for, at alle lytterne også er helt med. Historien starter, da en 15-årig østjysk pige bliver efterlyst i tirsdags for en uge siden. Først bare i Danmark, men dagen efter bliver hun altså også efterlyst internationalt. Torsdag kan politiet meddele, at hun er fundet i Ungarn, og søndag oplyser politiet, at hun er tilbage i Danmark. Ifølge politiet er der sket en kriminel handling, men pigen er altså uskat. 01:23 Det er vel egentlig det, som dansk politi har kunnet meddele om sagen? 01:27 Ja, det er vel i store træk det. De har holdt kortene ret tæt til kroppen. 01:31 Ja, præcis. Men du har så taget til Ungarn for at finde ud af, hvad der er hoved og hale i alt det her, som der foregår. Du har jo faktisk lykkes med at finde den familie, der har bragt den her 15-årige pige til Ungarn. Men inden vi taler om, hvad I har talt om, så synes jeg lige, vi skal tale om, hvordan du fandt dem, altså din rejse i Ungarn. Hvordan lykkedes det dig? 01:53 Ja, men det er jo også en blanding af en masse held og lidt mere held, kan man sige. Fordi Ungars politi fortæller, at det er betjente fra en politistation i det vestlige Ungarn over mod grænsen til Rumænien, som har fundet pigen her. Og Det er betjente fra den ungarske by Beretyafalu. Det udtaler jeg helt sikkert ikke rigtigt. Jeg kan det nok ikke meget bedre, så det bliver sådan. 02:25 Og det er helt over mod den rumænske grænse. Og det er faktisk det eneste, vi har at gå efter, da vi tager til Ungarn for at finde ud af nærmere, hvad der er sket og hvor den har været holdt. 02:37 Og nu siger vi, så er det dig og Pierre Rasmussen, der er fotografier. 02:41 Ja, og det man kan sige, det er, at lidt ligesom Sydsjælland og Lolland Falsters politi har hovedkvarter i Næstød, og så dækker hele Sydsjælland og øer, sydhafsøerne dernede. Sådan er det jo også i Ungarn, at en politistation, så har de hovedkvarter i den her by, men de dækker jo et enormt område. Især herude, fordi der er virkelig tyndt befolket og langt mellem husene og bebyggelserne. Så vi tager derud, og det er ligesom det eneste, vi har at gå efter. Vi tager hen på politistationen der lørdag efteromdag, og der ser helt lukket ud og tilskåret. 03:15 Er det sådan midt inde i en by, eller er det et der lidt øde? Nej, det er midt inde i den der provinsby Berethyfaly. Jamen der får vi så fat i en betjent, som står bag nogle trammer, og der er overhovedet ingen i det her område, der stort set kan engelsk. Så vi kommunikerer via en Google Translate på telefonen. Og han siger, at han ikke kan sige noget om det. 03:43 Men han kender godt til sagen. 03:45 Han kender til sagen, ja. Og så er det, vi så erfarer deromkring, at han har opholdt sig i en by, der hedder Utiras. Det er der ikke nogen, der kan fortælle os, men vi finder ud af, at det sandsynligvis er en by, der hedder Utiras. 04:04 Min Google Translate bliver ved med at sige, at Uteraz betyder at løbe, så er jeg først lidt forvirret omkring det der med, at han står og siger at løbe og sådan noget til mig. Men så får jeg det slået op på Google Maps og kan se, at der 30 km derfra ligger en meget lille landsby, der hedder Uteraz. Og så tænker vi, at det er jo det eneste, vi har at gå efter, så vi kører ud til Uteraz. 04:30 Og hvad er det så for en by, I kommer ud til? 04:33 Util rest, det er ekstremt bumpede og hullede veje, man kommer derud. Der ligger ingen hus på vejen derud. Du kører en sjældent gang imellem igennem sådan en lille kløngehus, men der ligger ikke sådan enkelte hus. Så der er meget, meget øde og meget, meget varmt i øvrigt på denne årstid. Og vi kommer så til denne her by, som... 04:59 Altså også er, altså den virker fuldstændig affolket, altså vi ser ikke et øje, og det er jo nok varmen, der tvinger folk indenfor, og det er bare en hovedgade med seks stikveje ned, tre på fire, fem, eller måske lidt mere på hver side. 05:18 Hvad gør man så? Man kan vel ikke bare gå i gang med at banke på alle dørene, eller hvad er det? 05:21 Nej, men vi kører lidt rundt og prøver at se, om vi kan se nogle mennesker, og så spørger jeg dem på, og der er ingen, der kender til noget som helst. Men der er så et plejehjem, hvor der ser to ældre benamputerede mænd, der sidder udenfor i hver deres kørestol. Og går over til dem, og de forstår heller ikke. 05:42 Jeg ved ikke, om de ikke kan læse, men de peger mig ind i selve plejehjemmet her. Og der går vi så lidt rundt på sådan nogle lidt mennesketomme. Der er mennesker, men du ved, det er... Det er som om, de går lidt i deres egen verden, og det er sådan lidt et østeuropæisk plejehjem, kan man sige. 06:04 Det lyder som et spøgelsesbyte her. 06:05 Ja, det var også den fornemmelse, man fik. Og der så finder vi så de der sygeplejersker, og det er så to yngre kvinder, som de taler så heller ikke engelsk, men vi får kommunikeret på Translate, Og de ringer, de har ikke hørt om det, men de ringer rundt og forsøger at finde ud af det for os og er mægtigt søde. Og på et tidspunkt skriver de begge to, altså hver sær på deres apps til mig og Per, at vi kender faktisk godt ham, det drejer sig om. 06:37 Nå, altså ham, der skulle have været i kontakt med den 15-årige. 06:41 Ja, det går sådan lidt stærkt, fordi så ringer en af dem telefon, og jeg kan så forstå, at det er borgmesteren, der ringer. Og der foregår en masse på ungarsk der, som vi af gode grunde ikke forstår. Og så lægger hun på hende den ene, og hende den anden ligesom også med en over samtalen, og så siger de, at vi kender ham ikke. Okay. 07:01 Det skifter mening. 07:03 Ja, og det har kun stået sådan kortvejt på deres skærm og sådan noget, ikke? Og pludselig så kender de ham ikke, og de kender ikke noget til sagen, og de begynder pludselig at lave deres... Efter egentlig har brugt lidt tid med os på at prøve at finde ud af det, så begynder de at lave deres sygeplejerske arbejde, ikke? Okay. 07:21 Okay, så I bliver lidt ignoreret af de her sygeplejersker? 07:24 Nej, altså så går vi jo, fordi de kan ikke hjælpe mere, og det virkede lidt mærkeligt og sådan. Hvad gør så? Jamen så går vi ud og stemmer nogle dørklokker i den her lidt halvdøde by, og der er ikke nogen, der kender noget til noget, så vi kører tilbage og finder sådan et eller andet motel at få sovet på. Og næste dag, hvor vi så har en flybillet hjem sent om aftenen, og det er jo så søndag, Så tænker jeg, at vi bliver nødt til lige at give den et skud med at ud i uterrasse. 07:54 Det er i hvert fald ikke, at de har at gå efter. 07:56 Ja, og løbende har vi hele tiden ragt ud til en masse lokalsjournalister. Der er stort set ingen af dem, der vender tilbage, og de kan heller ikke engelsk, så nogen af dem nærmest. Men på et tidspunkt er der så en kvinde, der vender tilbage, og... Jeg kan ikke huske, om det er hende, eller om det er mig, der foreslår, at hun ringer til borgmesteren i byen, men vi får ringet til borgmesteren. Ja. Jamen, han vil ikke noget, og hun ligger på og siger, at hun vil gerne hjælpe lidt mere, men hun havde også noget andet, hun skulle lave og sådan noget. 08:36 efter noget tid, så googler jeg selv borgmesteren og prøver at ringe til ham, fordi jeg tænker, at han er, jeg kan se på billedet, han ligner en omkring 40 år, og jeg tænker, at det kan jo være, at han kan engelsk. Ham får jeg så i røret, at han kan jo ud i engelsk og siger, at jeg skal skrive et spørgsmål til ham. Og det har de alle sammen sagt, og så bare aldrig vendt tilbage. Så jeg spørger, om jeg ikke må få en, der kan undgås til at ringe til ham. Så siger han, jo, jo, må du gerne. Så får jeg så hende, journalisten, til at ringe til ham igen. 09:00 Yes. 09:01 Og da hun så ringer op og siger, at han vil gerne hjælpe, så står der pludselig en mand lidt derfra og vinker os over. Vi sidder inde i bilen. 09:12 Så der kommer en person hen til jer? 09:14 Ja, men nej, han står ved sin bil lidt derfra, men han begynder sådan at vinke til os. 09:18 Okay. 09:18 Og det er mens, jeg taler med hende der, og så kigger jeg nærmere på, fordi Per siger, Christian, han står og vinker til os. Og så får jeg kigget nærmere på ham, og så kan jeg jo se, det er borgmesteren, for jeg har jo googlet ham. 09:30 Ja, ja. 09:31 Og vi har jo fået at vide, at borgmesteren bor i en helt anden by, og han har travlt, og han kan ikke noget. Så står han lige pludselig der. 09:39 Okay, det er jo godt for det, du siger med held. Det lyder helt heldigt, det der. 09:43 Fortæl noget mere. Så siger han så, at kom ind her, og så lukker han altså ind i kommunekontoret der, og Og siger, at han kender godt sagen, og han kender også familien, og vi kan bare spørge ham om det. Og så får vi hende med på telefonen, der oversætter, og så laver jeg et interview med ham, borgmesteren, inde på borgmesterkontoret om sagen. 10:11 Og hvad fortæller han? Ja. 10:12 Jamen han fortæller i store stil, at det er en kærlighedshistorie, og hun kom ned for at møde den 22-årige, og de var forelskede, de er jo kærester, de har kendt hinanden lang tid online. Nå, men i slutningen af intervjuet spørger jeg så, om stemningen blev god, vi drikker kaffe, vi drikker koldt vand og sådan noget. Så siger jeg til ham, at vi ikke bare kan snakke med ham selv. Ja, den er 22 år. Så siger han, jo, han er jo lige hernede, så det kan I måske godt, men jeg bliver lige nødt til at gå ned og undersøge det. 10:51 Så kører han ned to minutter ned ad en stikvej, vi har været nede af, jeg ved ikke, hvor mange gange. Og så kommer han tilbage og siger, jo, den 22-årige vil rigtig, rigtig gerne fortælle sin historie, for han vil gerne ud med det budskab til den 15-årige, at han elsker hende, og han savner hende, og han venter på hende. 11:10 Okay, okay, ja. Så I skal vel derhen og tale med dem? 11:14 Og så kører vi derhen, det er 30 sekunder i bil fra, eller halvandet minut i bil fra. 11:20 Ja, cirka rundt om den. 11:23 Og der kommer vi hen i huset, og der står han ude foran og venter sammen med sin mor. 11:30 Fortæl mig lige, hvad er det, I møder, og hvad er det for nogle typer, der står over for jer? 11:35 Jamen altså, man kan jo se billederne af dem inde på... Ja, i BDK og i avisen. Ja. Altså, Attila Sabah er mørkhåret. Jeg synes, han ser yngre ud end 22, hvis jeg skal være helt ærlig. Lidt rundkindet. Meget rart udtryk. Ligner en rar dreng. Sådan vil jeg vurdere ham. Og de inviterer sig ind i haven, der er jo simpelthen så varmt her, hvor vi så sidder under et træ, og de kommer med kaffe og vand, og så fortæller han så historien fra hans side. 12:11 Ja, dansk politi har jo været ude at sige, at der er tale om en forbrydelse. Nu står du jo over for Attila her, en umiddelbart sød, 22-årig, smilende fyr. Kan han genkende, at der har været tale om et kriminelt forløb? 12:27 Nej, det er han jo helt, helt uforstående over for. Nu har jeg jo stået over for mange kriminelle gennem tiden. Noget af det, som er fælles for langt de fleste af dem, det er, at de afviser, at de har begået noget kriminelt. Så det skal man jo selvfølgelig ikke lade sig nare af. Men Attila virker oprigtigt ikke som en, der har haft onde hensigter. Han virker oprigtigt. Han kan sagtens have begået noget kriminelt alligevel. Det skal vi jo endelig skynde os at sige og have gjort det uintenderet måske. 13:02 Men han virker ikke som en, der har kørt til Danmark for at bortføre den 15-årige pige. Han virker oprigtigt forelsket, og han virker oprigtigt som om, at det her er hans livs store kærlighed. 13:17 Inden vi lige hører nærmere om selve kærlighedshistorien, det er jo ikke så tit, vi får lov til at fortælle kærlighedshistorie her afhørt. En 15-årig pige og en 22-årig mand, hvad i alverden, hvorfor har de overhovedet noget med hinanden at gøre? 13:31 Ja, altså det spurgte vi ham jo også om. Og der siger han helt klar i mailet, at hun havde fortalt ham, at hun var 18. Så han tror, hun er 18. Og det ved jeg sgu ikke, om man skal... Han siger også, at de har haft kontakt siden januar 25, altså halvandet år. Jo. og været meget, meget sammen online. Så om den rigtige alder ikke på et eller andet tidspunkt har været fremme, det vil jeg til gengæld stille mig ret tvivlende over for. 14:03 Men han er ret klar i mailet omkring, at han tror, hun er 18 nu her. 14:18 Okay, lad os så høre hans kærlighedshistorie. Fortæl, hvordan møder de hinanden? Hvad er deres relation? Du siger halvandet år. 14:25 Hvad foregår der? Jeg vil understrege, at det her er Attilas udlægning af tingene. Han fortæller, at han sidder en aften i januar 2025 derhjemme. 14:39 Hans venner er ikke online, så de kan spille. De plejer at spille. Og da han har været yngre, har han været på Roblox meget. Så han cruiser ind forbi Roblox og opdager en chatfunktion, han siger, han ikke tidligere har set derinde. 14:54 Bare lige hurtigt. Roblox, hvis man bare ikke lige kender til det. Hvad er det for en platform? 14:59 Ja, der er jeg jo bestemt heller ikke ekspert. Du er ikke målgruppen i hvert fald. Jeg tror hverken, jeg er målgruppen eller nogen, som sådan kan udtale mig om det. Som jeg forstår, det er et spilunivers, hvor man ligesom selv skaber noget. 15:14 Ja, og det er børn og unge, der er målgruppen, kan jeg i hvert fald godt sige. Og som jeg forstår det, så er det faktisk også en platform, som er blevet advaret mod tidligere også af diverse organisationer, fordi det kan være et sted, hvor børn simpelthen bliver groomet. 15:27 Ja, det har jeg så også efterfølgende fundet ud af. Nå, men for at vende tilbage til Attila. Han siger så, at han ligesom møder hende her, den danske pige, i det her chatforum, og de skriver sammen. Og de skriver meget sammen. Og allerede efter en uge er de så tætte, at de ligesom finder ud af, at de skal være kærester. Og der har de jo aldrig mødt hinanden. 15:53 Og de er jo enormt meget sammen online. 15:57 Hvordan sammen online? 15:59 Jamen altså, det var også nyt for mig, men de udveksler jo Snapchats, og så overgår det til Snapchat. Og så er det jo blandt andet sådan noget, hvor han fortæller, at så sover de sammen. Det vil sige, at så ligger de i telefonen, mens de er online ved siden af deres seng. Sådan til det sidste, de ser og siger godnat til, at det er den anden. 16:19 Og så når de vågner om morgenen, så er det også det første, de ser, det er den anden. Så sådan sover man sammen virtuelt. 16:28 Og hvad har de tilfældes? Hvad taler de om? 16:33 Ja, men altså, ifølge ham, og det skal vi jo understrege, det er jo hans udlægning af tingene, så er det jo meget livet om forældre, og måske hun fortæller meget om sin dans, fortæller han, og sådan livet generelt, som jeg forstår det, og så snakker de om fremtiden, og hvad de gerne vil, og den slags. 16:57 Så selvom vi taler om nogle ret unge mennesker her, så lyder det jo også relativt seriøst, hvis de taler om fremtiden ifølge ham i hvert fald. 17:04 Ja, og det er jo også det, der siger, at han ikke bliver ved med at spørge ind til hendes alder, fordi hun er klar til at tale om forhold og fremtid og ægteskab og børn og den slags at flytte sammen. Så han siger, at det er det, der gør, at han ikke tænker, at hun er et barn. Og ja... 17:26 Okay, så de har den her virtuelle kærlighedsrelation i halvandet års tid, faktisk. Og så ender de pludselig med at mødes i Danmark ved Netto. Hvordan kommer det dertil? 17:39 De har jo mange gange talt om at mødes rigtigt, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvad der er den udløsende faktor i, at det lige pludselig er nu, at de skal mødes. Men de finder ud af, at nu er det nu, og... 17:55 Atilla fortæller til sin mor, at han har tænkt sig at tage op til Danmark og hente sin kæreste her. Og morens ven har en bil, og den må han gerne låne. Og morens ven vil også tage med, fordi der er jo utrolig langt fra yderungarn og til hed en sted. Det tager 20 timer, fortæller han, når de kører deroppe. Men i al den tid, hvor de planlægger i de tre uger, hvor de planlægger turen af Tilla og den 15-årige, der er de online hele tiden. 18:27 Der er de slet ikke af deres Snapchat-stream, eller hvad det hedder. Så de er enormt spændte på det. Og så kører de op, og han møder hende foran Netto i Hedensted, som du også selv fortalte. 18:42 Og tager hende med. Og der spørger jeg jo også, jeg undrer det, at hun ikke har en taske med. Selv da jeg skulle til Ungarn weekend, havde jeg da en taske med. 18:56 Så hun står der vidderligt bare i det tøj, hun er blevet efterlyst i? 18:58 Ja, det er sådan, jeg forstår det. Og der siger han bare, at det går egentlig først rigtig op for ham, da hun ligesom er i Ungarn, som jeg husker, han fortæller det. 19:11 20 timer senere nærmest. 19:13 Ja, og så er hans første reaktion egentlig bare, når vi køber der nogle ting. 19:19 Han fremstiller det som om, han er... forblindet af kærligheden, men om det er hele sandheden, det kan jeg selvfølgelig godt stille mig lidt tvivlen over for. 19:27 Ved du egentlig, om hun har et pas med? 19:28 Det ved jeg ikke. 19:29 Nej, nej. Okay. Ved vi ellers, om der foregår noget på den her relativt lange biltur alligevel? Altså, sker der noget mellem Attila og den 15-årige? 19:38 Altså, han fortæller jo, at de ikke... Altså, de... De bliver ligesom slået af, eller generet over for hinanden, da de så endelig står over for hinanden, og de ikke maler et ord sammen gennem hele Danmark. Og de først sådan begynder at tale sammen i Tyskland. Og så snakker han noget om det første kys i bilen og sådan noget. Og så går det jo ellers bare derudad, tænker jeg. 20:05 Altså noget, jeg bare har undret mig lidt over, at det kan være, at I slet ikke snakkede om det, men det virker bare helt vildt omstændigt, at du ved først kører fra Ungarn til Danmark, og så fra Danmark til Ungarn. Hvorfor har man egentlig ikke bare købt hende en flybillet? 20:18 Ja, det spurgte jeg ham ikke om. Det er jo et fattigt område af Ungarn. Selvfølgelig havde de sikkert kunne skaffe penge til et par flybilletter. 20:35 Ja, det kan vi lade være et mysterium. 20:40 Der er mange mystiske ting. Og fordi vi har fået hans udlægning af sagen, er det jo ikke hele historien, der er belyst. 20:46 Præcis. 20:47 Men da de så er inde i denne her Beraty-farly, eller hvad den her by hedder, og ligesom har købt nogle ting og sådan noget til hende, så bliver hans mor ringet op af ungarsk politi, og hun giver så nummeret til sønnen, fordi som hun siger, vi har ikke noget at skjule, så jeg giver selvfølgelig politiet min sønns nummer. Og de ringer til Attila, Og han er inde i Beratio Farley der for at købe de der ting sammen med den 15-årige. De kører i deres bil over til politistationen. Og han går ind og taler med, og politiet spørger ham så, hvad har du at fortælle om det her med et barn fra Danmark? 21:27 Og så er han totalt uforstående først, siger han, fordi han tror jo, hun er 18 og kan slet ikke forstå det. Men som han siger, jeg svarer jo på alt. 21:36 Så han samarbejder med politiet? 21:38 Han samarbejder med politiet, og han siger til dem, at hun sidder lige ude i bilen, og de går så ud og henter hende. Og der bliver de så adskilt, og som han siger, hun vinker i tavsød til ham, da hun bliver ført forbi. Og han siger, at i starten græder han jo bare, fordi han er chokeret, fordi han troede jo egentlig ikke, at han havde gjort noget galt, siger han i hvert fald. 21:58 Så de afhører, at pigen går jo ud fra? Ja. Og hvad sker der så? Er det sidste gang, de ser hinanden? 22:03 Nej, det er det slet ikke, fordi Ungars politi ser jo så, altså han viser dem jo deres kommunikation, som jo en meget kærlig kommunikation, ikke? Har du hende også set den? Jeg har også set den, ja. Og der står jo, altså netop som man skriver, jeg har jo ikke set den hele, men jeg har jo set beskeder, jeg har set billeder, de har sendt til hinanden, jo blandt andet det billede, jeg beskriver i avisen, hvor hun former et hjerte med hænderne og sender til ham og sådan noget, ikke? 22:33 Og Ungars politi spørger dem så, at Atila elsker hinanden, og da de begge to svarer ja, så kan vi ikke se, at der er nogen forbrydelse her. Så de får lov til at kramme hinanden, fordi hun skal hjem til Danmark. Hun er jo et barn, anerkender de, og hun skal hentes. Så hun skal føre sig til et børnehjem, gud bedre det her i Befra Tufarlø. Men de får lov til at kramme hinanden, de får lov til at snakke. Da Atila sidder indenfor i det her lokale, står hendes taske ved siden af, og der siger han, at han sidder og skriver beskeder til hende på sådan nogle servietter, han har fået til at tørre sine øjne, fordi han græder, og så lægger han den ned i tasken til hende, fordi han tror, at han ikke kommer til at se hende igen. 23:21 Man kan jo høre violinerne. 23:22 Ja, det kan man. Men politiet giver dem så lov til at kramme og snakke, og han får også lov til at give hende en telefon. Han har to telefoner, og han får lov til at give hende den ene. Og hun bliver så kørt på børnehjemmet, og han tager hjem til Uttirak. Men de er fortsat i kommunikation. 23:42 Og der er ikke noget her, hvor han tænker, hov, det er en 15-årig. Nu er han jo blevet klar over, at det er et barn. 23:49 Ja, det spurgte jeg ham ikke om. 23:52 Han er stadig forelsket. 23:54 Ja, og han kan jo ikke se, at han har gjort noget forkert, fordi det jo er gensidig kærlighed ifølge ham. Derfor kan han godt stadig have overtrådt nogle love, ingen tvivl om det. Men de får i hvert fald lov til at skrive sammen, og jeg ser jo det billede, som også er beskrevet i avisen, som sender hun til ham lørdag, mens hun er på børnehjemmet, til ham, former hjerte med hænderne og sender til ham. 24:27 Og han er også to gange inde på børnehjemmet. Den ene gang fortæller han, at han kom med nogle snacks og bl.a. Oreo kicks, som hun er meget glad for. Fordi hun kan ikke lide at være der. Og det kan man måske også godt forestille sig, hvis man er sådan et børnehjem i Ungarn. Og anden gang han er og besøger hende, har han noget tegnegrej med til hende, fordi han ved, at hun er glad for at tegne. 24:54 Og så slutter deres historie vel der, for nu i hvert fald, så bliver hun hentet tilbage til Danmark. 24:59 Ja, så søndag bliver hun så samme dag, som vi møder Atila faktisk. Og han har jo så den sidste kontakt med hende i løbet af lørdagen, hvor vi første gang er i beretsfølge. 25:15 Dansk politi, de vurderer jo, at det her ikke bare i hvert fald er en kærlighedshistorie. Det er en kriminalsag. Fredag blev Attila fremstillet i en absentia i retten i Horsens. Der var protester for pressen, men det endte altså ud med, at der var lukket døre og referatforbud fra det her grundlovsforhør. Så derfor er det ret svært for os at forklare, hvad den her sag egentlig handler om fra dansk politi side af. Men vi kan jo så erfare, at der er tale om en kvalificeret frihedsberøvelse. 25:45 Og det kan handle om nogle forskellige ting, hvorfor man kalder den kvalificeret, men hvad vi kan sikkert tænke at komme frem til dig og mig, det er måske fordi det handler om et barn, at der taler om en kvalificeret frihedsberøvelse. Det kan også handle om nogle andre ting, såsom vold osv. Men det lyder ikke som om, at der har været... I hvert fald ikke for det, du fortæller, at det lyder ikke som om, at der har været vold i den her historie. 26:05 Nej, nej, nej. Det er ikke mit indtryk på nogen måde. 26:08 Og man kan sige, at en frihedsberøvelse er jo også det, man måske i daglig tale ville kalde for en indkidnatningssag. Altså, hvordan har den 22-årige Ungar med, at han pludselig er hovedpersonen i en kidnatningssag? Og altså, muligvis måske skal forretne i Danmark, alt efter, hvordan det hele udvikler sig? 26:26 Jamen det er han, altså ifølge ham selv og hans mor, at de er jo begge to stærkt chokerede over. De er jo også meget chokerede over, da de jo så pludselig finder ud af, at der er de her efterlysninger, at de er omtalt både i ungarske medier, danske medier og i flere internationale medier. Det er de chokerede over. Attila siger så også, at han håber, at dansk politi, når de ligesom... Altså for at se de her beskeder, og fortalt med pigen, og fortalt med ham, at de så ligesom lægger de her sigtelser ned, fordi de godt kan se, at der ikke er foregået noget ulovligt, og det er altså fra hans side af en kærlighedshistorie. 27:04 Vi skal jo så tilføje, at selvom han føler, at det er en ren kærlighedshistorie, kan han godt have begået noget kriminelt. Det er jo det, ja. Men det var svært, altså. Atila taler rigtig, rigtig godt engelsk, og han var jo den, vi mødte i Ungarn, der kunne bedst engelsk. Men lige det her, tror jeg, var lidt svært at forklare og forstå, og det kan også være min måde at forklare det på. Men han er i hvert fald stærk, eller kan slet ikke forstå, at der er, og som han også siger, altså Ungarns politi lagde jo med det samme sag, og de har også været ude officielt og sige, jamen altså i Ungarn ser vi ikke det her som en kriminalsag. 27:43 Så hvad kommer til at ske nu? 27:45 Det er et godt spørgsmål. Tak. Ja, altså om han skal til en retsforfølgelse i Danmark, eller han skal jo nok i hvert fald afhørelse i en eller anden forstanden. Eller det skal han vel, men ja, det tør jeg faktisk ikke udtale mig om. 28:04 Nej, hvis statspolitiet har brug for at vide, hvor han er, så ved de i hvert fald, at de kan ringe til dig. 28:10 Ja, ja. Ellers er politiet blevet ret til farlig jo også kun telefonopkaldt væk fra ham, fordi han har jo talt med ham tidligere. 28:18 Det er jo det, det er jo det. Men prøv at høre, Christian Kornøy, jeg tænker ikke, det er sidste gang, at vi besøger den her sag, hverken i Afhørt eller på IBDK eller i Avisen, men det er det, vi når i den her udgave af Afhørt. Så tusind tak, fordi du tog til tid til at komme ind og fortælle dig om sagen. 28:34 Selv tak. 28:35 Det var alt, hvad vi havde programmet for. Den her udgave er afhørt. 28:38 Vi lyttes ved.